Engroshandel hos Slagter Theilgaard

Tillid, ordentlighed og kvalitet - Som leverandør af kød gennem mere end 60 år, får du mere end ”bare” god kvalitet hos os.


Vi ved, hvor vigtig tillid er, og vi ved, hvor svær den er at opbygge. Med os som leverandør får du og din virksomhed en faglig sparringspartner, så vi får fundet lige netop det produkt, den udskæring og den pris som passer til din restaurant, menu eller virksomhed. Ønsker du et specielt produkt, eller skal vi producere for dig efter din opskrift, så er vi ved din side med sparring for så vidt angår kvalitet, holdbarhed, smag og pris.

Da vi selv driver 5 slagterbutikker fordelt rundt i Danmark, er vi naturligvis selv ekstremt opmærksomme på kvaliteten af vores produkter. Og som erhvervskunde hos os, får du samme varer, som vi sælger i vores egne butikker i eget navn. Det er din garanti for gode produkter.

Samtidig er vi konstant i kontakt med privatkunder, så vi er hele tiden på forkant med kundernes efterspørgsel, og får gennem kunderne en fantastisk god sparring og dialog omkring vores produkter.

Vi producerer vores charcuterivarer og røgvarer selv, herunder hamburgerryg, spegepølser, bacon, grillpølser mv. Derfor ved vi, at vores produkter er gode hver gang. Vi kan derfor tilbyde over 2000 varenumre fordelt ud på:

  • Okse- og svinekød
  • Kalve- og lammekød
  • Pålægsvarer
  • Røgvarer
  • Grillpølser
  • Fjerkræ
  • Dyrekød

Har du en forespørgsel på et bestemt produkt, eller ønsker du blot at skifte leverandør, er du velkommen til at kontakte os, for en uforpligtende snak.

Vores kunder

Vi leverer en stor del af vores varer til HORECA-sektoren, og vi leverer fra alt til uformelle restauranter til fine-dining restauranter til cateringkæder. Vi handler med alle, og vores mål er, at finde de produkter i den rigtige mængde og til den pris, der passer på den enkelte kundens koncept og virksomhed. 

Leverandører

Kvalitetskød har mange nationaliteter. Vi har derfor udvalgt nogle af de bedste kvaliteter i forskellige prislejer – uanset kan du være sikker på, at kødet er mørt og ordentligt. Derfor har vi kød fra Vadehavet, USA, Irland, Sydamerika og flere andre steder.

Vi har tætte forhold og tillid til vores leverandører, så vi hele tiden får de bedste udskæringer. Så uanset om du skal have velhængte rib-eye bøffer, hakkekød til burgers eller svinemørbrad, kan vi klare det hele.   

Økologi

I vores butikker oplever vi en stigende efterspørgsel på økologiske produkter, hvilket vi ikke har ladet sidde overhørig. Vi producerer derfor flere økologiske røgvarer og grillpølser, ligesom vi sælger fersk økologisk kød, herunder eksempelvis økologiske rib-eyes, hakket okse- og svinekød mv.

Har du ønsker om at bruge økologiske varer i din virksomhed, så kan vi levere enkelte produkter eller hele sortimentet til dig og din virksomhed.

Betaling og LeverandørService

Som kunde hos os behøver du ikke bekymre dig om, at få betalt dine fakturaer til tiden eller at vi ringer og rykker for penge.

Vi er tilmeldt LeverandørService, som betyder, at efter levering af din ordre sker betalingen til os automatisk.

Du skal blot tilmelde dig via nedenstående link. Du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os på tlf. 75471011 og så hjælper vi dig med at blive oprettet.

https://pbs-erhverv.dk/LS/?id=0&pbs=e4f7724c8d8f35a7657df3f380e47e19

Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Facebook Pixel,
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden