Menu 0 Søg
Engros

Engros

Tillid, ordentlighed og kvalitet - Som leverandør af kød gennem mere end 60 år, får du mere end ”bare” god kvalitet hos os.

Vi ved hvor vigtig tillid er, og vi ved hvor svær den er at opbygge. Med os som leverandør får du og din virksomhed en faglig sparringspartner, så vi får fundet lige netop det produkt, den udskæring og den pris som passer til din restaurant, menu eller virksomhed. Ønsker du et specielt produkt, eller skal vi producere for dig efter din opskrift, så er vi ved din side med sparring for så vidt angår kvalitet, holdbarhed, smag og pris.

Da vi selv driver 5 slagterbutikker fordelt rundt i Danmark, er vi naturligvis selv ekstremt opmærksomme på kvaliteten af vores produkter. Og som erhvervskunde hos os, får du samme varer, som vi sælger i vores egne butikker i eget navn. Det er din garanti for gode produkter.

Samtidig er vi konstant i kontakt med privatkunder, så vi er hele tiden på forkant med kundernes efterspørgelse, og får gennem kunderne en fantastisk god sparring og dialog omkring vores produkter.

Vi producerer vores charcuterivarer og røgvarer selv, herunder hamburgerryg, spegepølser, bacon, grillpølser mv. Derfor ved vi, at vores produkter er gode hver gang. Vi kan derfor tilbyde over 2000 varenumre fordelt ud på:

  • Okse- og svinekød

  • Kalve- og lammekød

  • Pålægsvarer

  • Røgvarer

  • Grillpølser

  • Fjerkræ

  • Dyrekød

Har du en forespørgelse på et bestemt produkt, eller ønsker du blot at skifte leverandør, er du velkommen til at kontakte os, for en uforpligtende snak.

Vores kunder

 Vi leverer en stor del af vores varer til HORECA-sektoren, og vi leverer fra alt til uformelle restauranter til fine-dining restauranter til cateringkæder. Vi handler med alle, og vores mål er, at finde de produkter i den rigtige mængde og til den pris, der passer på den enkelte kundens koncept og virksomhed. 

 

Leverandører

Kvalitetskød har mange nationaliteter. Vi har derfor udvalgt nogle af de bedste kvaliteter i forskellige prislejer – uanset kan du være sikker på, at kødet er mørt og ordentligt. Derfor har vi kød fra vadehavet, USA, Irland, Sydamerika og flere andre steder.

Vi har tætte forhold og tillid til vores leverandører, så vi hele tiden får de bedste udskæringer. Så uanset om du skal have velhængte rib-eye bøffer, hakkekød til burgers eller svinemørbrad, kan vi klare det hele.   

Økologi

I vores butikker oplever vi en stigende efterspørgelse på økologiske produkter, hvilket vi ikke har ladet side overhørig. Vi producerer derfor flere økologiske røgvarer og grillpølser, ligesom vi sælger fersk økologisk kød, herunder eksempelvis økologiske rib-eyes, hakket okse- og svinekød mv.

Har du ønsker om at bruge økologiske varer i din virksomhed, så kan vi levere enkelte produkter eller hele sortimentet til dig og din virksomhed.