Menu 0 Søg
Tilbage til Opskrifter
Glaseret juleskinke

Glaseret juleskinke

4 personer

Juleskinken: Læg skinken i kogende vand, og lad den simre under låg i 1 time. Lad den trække yderligere i suppen i ½ time afhængig af tykkelsen.

Tænd ovnen på 180°. Tag skinken op og træk sværen af. Stil den i ovnen igen i et ildfast fad i 10 minutter.

Rør farin og sennep sammen i mellemtiden. Smør skinken med blandingen og stil den tilbage i ovnen i 10-15 minutter.

Tag den ud af ovnen og lad den hvile 20-30 minutter inden udskæring.

Sukkerbrunede kartofler: Varm panden op og hæld sukkeret på. Lad det smelte langsomt ved medium varme. Pas på sukkeret ikke brænder på, for så bliver kartoflerne bitre. Lad det derfor varme langsomt uden at det brænder på. Rør endelig ikke i sukkeret, da det hænger fast på alt, inden smørret er tilsat.

Når sukkeret er smeltet, tilsættes smørret. Hæld forsigtigt kartoflerne op i sukkerlagen og vip med jævne mellemrum panden, så sukkerglaseringen fordeler sig over kartoflerne.

Ved første øjekast kan panden godt ligne en rodebutik med klumper af sukker, men vær tålmodig. Det kan sagtens tage ½ times tid, før sukkeret helt er opløst. Brug kun medium varme under bruningen, indtil kartoflerne er gyldne og glaseringen kogt ind. Sluk nu for panden og giv kartoflerne en genopvarmning 10 min. før servering.

Gørnlandkål: Smelt smørret i en tykbundet gryde og tilsæt mel. Lad det opsuge fedtstoffet og tilsæt mælken under konstant piskning. Lad den koge igennem 5-10 minutter inden den afdryppede kål tilsættes.

Smages til med lidt salt, peber og sukker. Hvis saucen bliver for tyk, kan den spædes med lidt af suppen fra skinken.

Ingredienser:

  • 1½ - 2 kg. røget skinke
  • 1 dl. brun farin
  • ½ dl. dijon sennep

Grønlangkål

  • 1 pakke frossen grønkål
  • 30 g smør
  • 3 spsk. mel
  • 3-4 dl. mælk eller fløde

Sukkerbrunede kartofler

  • 800 g små faste, kogte kartofler
  • 2 dl. sukker
  • 75 g smør

Nyhedsbrev med ugens tilbud

Angiv venligst en korrekt email

Tilmeld vores nyhedsbrev og få ugens tilbud hver mandag og besked når vi har nyt.

Se eksempel på nyhedsbrevet

Hold dig opdateret med nyheder
og idéer fra butikkerne på facebook