Menu 0 Søg
Tilbage til Opskrifter
Indbagt hamburgerryg

Indbagt hamburgerryg

4 personer

Skyl spinaten grundigt og lad den dryppe godt af i en sigte. Spinaten koges herefter ind sammen med fløde og smages til med salt, peber og cayennepeber.

Læg den optøede butterdej taglagt, pensl med koldt vand mellem sammenføjningerne og rul den ret tyndt ud til en firkant på ca. 35 x 25 cm. Læg den rå hamburgerryg på den lange led af dejen. Fordel spinatstuvningen over hamburgerryggen. Rul det hele sammen, så samlingen ligger underst på rullen, og luk godt for enderne. Pensl butterdejen med æggeblomme, prik den hist og her med en gaffel. Sæt den indpakkede hamburgerryg på et stykke bagepapir på en plade midt i ovnen ved 175°C i ca. 1 time eller til en kernetemperatur på 68°C.

Bring grøntsagsbouillonen i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt risene under omrøring og kog dem ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min. Tag gryden af varmen og lad risene trække, stadig under låg, i ca. 12 min. Peberfrugt og rødløg i tern tilsættes og tilberedes dermed kort i de varme ris.

Ingredienser:

  • 1 kg. rå hamburgerryg u/ben
  • 200 gr. frisk spinat
  • 2 dl. fløde
  • salt, peber og cayennepeber
  • 3-4 plader frossen butterdej
  • æggeblommme
  • 3 dl. grøntsagsbouillon
  • ½ tsk. salt
  • 160 gr. parboiled ris 
    ca. 2 dl.
  • 2 røde peberfrugter i tern
  • 2 finthakkede rødløg 
    ca. 100 gr.

Bestil kødet fra webshoppen

  1. Hamburgerryg uden ben
    1000 g
    70,00 kr.
    Se mere

Nyhedsbrev med ugens tilbud

Angiv venligst en korrekt email

Tilmeld vores nyhedsbrev og få ugens tilbud hver mandag og besked når vi har nyt.

Se eksempel på nyhedsbrevet

Hold dig opdateret med nyheder
og idéer fra butikkerne på facebook