Braiserede lammerullesteg
5-6 pers.
4 timer
Middel
Fremgangsmåde
Hak persille, dild og timian og rør med reven citronskal, halvdelen af pressede hvidløg, salt og peber. Læg boven eller slaget med skindsiden ned. Fordel urterne jævnt over kødet, hvorefter det rulles stramt og bindes.
Bland resten af det pressede hvidløg med kaffe, kakao, balsamico og citronsaft.
Gnid blandingen godt ind i kødet og krydr med salt og peber. Læg kødet i et ovnfast fad. Skræl gulerødder, pil løgene og skær dem i kvarte. Kom gulerødder og løg i fadet og braiser ved 160°C i ca. 3 timer.
Lammerullestegen kan som alternativ tilberedes 12 timer ved 74°C.