Grillet svinemorbrad

Grillet svinemørbrad med funky kartoffelsalat og slagterbacon

4 pers.
40 min.
Nem

FREMGANGSMÅDE

Start med at lave marinaden. Lad svinemørbraden ligge i marinaden i 3-4 timer, inden du kommer den på grillen.

Marinade og mørbrad

Hvidløg, løg, chili og citrongræs snittes fint og kommes op i en morter. Tilføj resten af ingredienserne og mas det godt sammen. Mariner svinemørbraden i mindst 3 timer – gerne meget længere tid så smagen rigtig kan trænge ind i kødet.
Grillen gøres klar med direkte varme. Svinemørbraden grilles over direkte varme og vendes jævnligt så den ikke brænder på. Sæt et stegetermometer i mørbraden, og tag den af grillen når den er 65°C i kernen. Lad den hvile i 10 minutter inden udskæring.

Kartoffelsalat
Skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand til de er møre. Skær dem i mindre mundrette stykker og køl dem af. Skær radiserne i tynde skiver og læg dem i iskoldt vand. Hak forårsløg, hvidløg og purløg. Bland mayonnaise, creme fraiche og eddike. Smag til med sukker, salt og peber. Dressingen må gerne være lidt sur/sød/salt i smagen.

Server med sprødstegt slagterbacon til.

Ingredienser

Ingredienser

  • 1 stk. svinemørbrad
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 skalotteløg
  • ca. 15 usaltede peanuts
  • 1 tsk. honning
  • Frisk chili efter ønske om hvor stærk den skal være
  • 3 cm citrongræs
  • 1,5 spsk. fiskesauce
  • 1,5 spsk. Soyasauce

Kartoffelsalat

  • 1 kg nye danske kartofler
  • En håndfuld radiser
  • 3 forårsløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bdt purløg
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 4 spsk. creme fraiche
  • 2 spsk. æbleeddike
  • Sukker
  • Salt og peber
  • Slagterbacon
Indstil præferencer
Essentielle cookies
Session cookies,
Ydelses cookies
Google Analytics,
Funktionelle cookies
Målretnings cookies
Facebook Pixel,
Ved at benytte dette website accepterer du brug af cookies. Sæt preferencer eller luk beskeden